Fremtidens avis – kunne den ser sådan ud?

powered by Fotopedia

 

Jeg har i nogle år skammet mig over, at jeg stort set aldrig køber aviser – til trods for at der står journalist på mit visitkort.

Det gør jeg ikke længere. Skammer mig altså.For papiravisen har forlængst mistet sin værdi som flagskibet i min branche. Du skal ikke have en avis under armen eller i postkassen for at signalere, at du er et oplyst og vidensbegærligt menneske. Tallene viser allerede nu, at medieforbrugere bruger mere tid på tablets end på aviser. Min amerikanske chef mener, at mange medier krampagtigt holder fast i papiravisen og på den måde graver deres egen grav.

Og danske  Christiane Vejlø har på sin blog lidt mere poetisk beskrevet, hvordan aviser er på vej til at gøre sig selv inkompatible med almindelige menneskers hverdag:

Avisen er som en pæn gammel mand med hat, charmeklud, en lille kop espresso, en stok i valnøddetræ og en hel masse historier. Sådan én som ikke gør opmærksom på sig selv, men som når man trækker stolen hen og giver sig tid, har ærmerne fulde af historier fra de syv have (og så lige et par stykker der blev lidt lange og ikke var så relevante).

Hvordan fan’ gør vi?
Det er nemt at anlægge et pessimistisk syn på branchens fremtid.

Men i den kommende weekend finder den første Startup Weekend Copenhagen Media sted i Danmark. Et to-døgns-maraton for at finde frem til nye produkter, veje og forretningsmodeller for journalistikken og medier generelt.

Når man kender folkene bag  Startup Weekend Copenhagen Media, de medvirkende coaches og dommerne, så kan man dog ikke undgå at blive en lille smule fortrøstningsfuld og positiv på vegne af fremtidens journalistiske muligheder – og håbe at der kommer bare nogle enkelte produkter ud på søndag. Eller at arrangementet i det mindste får sat gang i endnu mere debat og innovation. Mere om arrangementet hos Trendsonline.dk.

Var det her løsningen?
Jeg kan desværre ikke selv deltage. Jeg ville elske at være en flue på væggen, når brainstorm-seancerne går i gang. Så her er mine beskedne bidrag til weekenden – til inspiration.

Som fast mand på ComON.dk snubler jeg i min daglige research (og overspringshandlinger) ofte over nye forsøg på forretningsmodeller eller journalistiske platforme (fx. Branch, Editorially og Medium).

Der er ikke nogen af dem, der har ramt mit drømmemedie lige i r*ven, som man siger.

Kodeordene for mit medieforbrug er “sparsom tid” og “mobilitet”. De to ting skal imødekommes for at tilfredsstille mig. Det er nok derfor, at jeg spenderer mest tid på Twitter i øjeblikket. Og konsumerer mest læsestof via Pocket på telefon eller iPad.

Det fik mig til at tænke på Readability, som for nogle år siden lancerede en tjeneste, der ved første øjekast virkede som en sympatisk løsning. Grundlæggende er Readability som Pocket og Instapaper en tjeneste, hvor man kan gemme artikler, man møder på nettet – og læse dem senere. Off- eller online. På valgfrie devices.
Men Readability indførte en abonnementsmodel, hvor brugerne betalte fem dollars om måneden. 30 procent af beløbet gik til readability. 70 procent (3,5 dollars) blev opsplittet i så mange dele, som brugeren havde gemt artikler i løbet af en måned. Havde han læst 20 artikler, blev de 3,5 dollars opsplittet i 20 bidder af 0,18 dollars – og allokeret til de respektive medier.

I mine øjne et sympatisk initiativ der gjorde indhold mindre afhængig af bannerreklamer.

Men tjenesten lukkede sidste år efter anklager om tyveri af indtægter og sidevisninger. John Gruber mente for eksempel, at Readability var nogle røvhuller. Lidt den samme kritik som tog livet af den danske tjeneste AidOnline, der udskiftede bannerannoncer med sine egne – i nødhjælpsindsamlingens tegn.

Readabilitys store problem var, at antallet af globale netmedier er gigantisk, og det er tæt ved umuligt at få dem alle til at registrere sig. Af samme grund havde Readability pludselig 150.000 uafhentede dollars. Penge som de ikke kunne komme af med – og som mange opfattede som stjålne.

Her er min avis
Selv om Readability i nogles øjne var nogle røvhuller, så er jeg alligevel brændt varm på en forretningsmodel til journalistisk produktion, hvor mikrobetalinger indgår.

Readabilitys kasserede model er trods alt næsten den samme, som stadig fungerer hos Flattr (og Centup.org).

Så kære Startup Weekend Copenhagen Media-deltagere, vil ikke tage disse vage skitser og stikord  med i jeres brainstorming-sessions i weekenden?

Kunne man forestille sig en dansk tjeneste/et netværk, der via mikrobetalinger, får indtjening til at flyde tilbage til producenterne til det stof, der forbruges. Kunne man lave en dansk aggregator, som alle indholdsproducenter fik ejerskab over? Kunne man forstille sig, at uanset hvor jeg læser (Pocket, Old Reader, Kindle eller via den nye tjeneste fra Flipbord), så bliver de oprindelige skribenter, radiofolk eller video-producenter adviseret og aflønnet?

Her stopper min fantasi. Jeg sætter min lid til jeres.

Sæt igang!

PS: Hvis du er designer eller udvikler, så er der stadig plads til dig til Startup Weekend Copenhagen Media. Læs mere her.

Spred ordet

Flattr this!