Af

Status: Hva’ fan’ har jeg crowdfundet?

Af Bandwagonman på Wikipedia - CC BY-SA 3.0
Af BandwagonmanWikipedia – CC BY-SA 3.0

Da Kickstarter dukkede op, og hele crowdfunding-æraen tog fart, var jeg hurtig til at kalde det en revolution. Intet mindre.

Her havde vi muligheden for at omvælte gængse magtforhold og skabe nye produkter uden fordyrende eller bestemmende mellemled.

Men jeg har nedjusteret min begejstring. Ikke mindst da jeg den anden dag måtte erkende, at det seneste, jeg har været med til at crowdfunde, er en motoriseret papirsflyver. Ikke just noget produkt som verden grædende måtte have undværet uden crowdfunding.

Men selv om crowdfunding i min optik stadig mangler at snige sig længere ind i gamle forretningsmodeller og brancher, så vil jeg blive ved med at støtte projekter og spille min lille rolle i “revolutionen”.

Her er en liste over de ting, som jeg indtil nu har støttet:

DET HAR JEG CROWDFUNDET
Opfølgeren til et legendarisk computerspil.


PocketBands – En “armbånds-pung”. Velegnet til strand- eller surfturen.

1 Second Everyday App – En mobil-app til at optage kort videoer hver dag. Jeg legede selv med genren for nogle år siden. Inspireret af Grapefrugten.

TGT – En minimalistisk pung til kort og sedler

Twig – Transportabel tripod og kabel til iPhone

Priv.ly – Et forsøg at skabe mere sikkerhed/privatliv på nettet.

Leisure Suit Larry: Reloaded – En gammel kending vækket til live.

The First Time I Heard – En bog om musikeres møde med deres største idolers musik.

På Booomerang har jeg støttet Supardejens tilbagekomst – En af dansk hiphops grand ol’ men crowdfundede sin vinyludgivelse.

Danske spildesigneres legeplads til Distortion.

Radiosyndikatet – En privatfinansieret radiostation på nettet. Lyt især til Spol Op! Radio.

På IndieGoGo har jeg spyttet mønter i opfølgeren til en af de dummeste – men sjoveste – film jeg har set: Ironsky

Terms of Service – Didn’t Read – En interessant måde at gøre besværlige brugerbetingelser mere håndgribelige. Jeg omtalte det i denne artikel hos Computerworld.

Matthew Inman, bedre kendt som The Oatmeal, lavede en legendarisk indsamling på IndieGoGo, da han blev truet af en advokat. Sagen indeholder bjørne, voldtægt og kræft. Jeg brugte anledningen til at omtale sagen på Computerworld.

DET VAR ALT
Det var min liste. Jeg vil forsøge at holde den opdateret. For jeg kommer helt sikkert til at spytte flere penge i både vigtige og vanvittige ting.

Men jeg er nysgerrig. Hvilke kampagner har du deltaget i? Eller har du set nogle aktuelle crowdfunding-kampagner, som jeg kunne være interesseret i?

Spred ordet

Flattr this!