FREDAGSLINKS – Uge 37

En opsamling af videoer, læsestof og lir jeg er faldet over i ugens løb. God fornøjelse. Og god weekend!

 

DEN UMULIGE KUNST AT SENDE PERFEKTE EMAILS
Nu hvor jeg er blevet opsagt, bruger jeg en del tid på at rydde op i indbakker, og så går det virkelig op for en, hvor mange ligegyldige mails, man modtager (og skriver). Her er en sjov video om, hvor svært det kan være at forfatte gode emails. Via Laurajul.dk.

 

VI ER ALLE STORBARMEDE BLONDINER
Peter Svarre siger tit kloge ting. Og hans artikel på K-forum om firmaers liderlige jagt efter likes og engagement kan jeg godt nikke genkendende til: Continue reading FREDAGSLINKS – Uge 37

Flattr this!

Dansk hiphop: De glemte helte

Thai Breakdancers

Dansk rap fylder 25 år i år, og det blev behørigt fejret i Tivoli i aftes. Men ikke godt nok.

I min bog manglede der adskillige brikker på setlisten til at fortælle hele genrens historie. Det kan der være logistiske årsager til, men jeg har alligevel samlet en flok oversete bands og kunstnere, der godt kunne have fået en plads på scenen i aftes.

Tillykke!

 

Clemens – Blod, Spyt og Sperm

 

Stilen R Profilen – Fupfisse. Download her.

 

Takt og Tone – Din Morfar

 

Pede B – Løb Mens Du Kan

 


Sphaeren – Kbh.dk (remix)

 

Rent Mel i Posen – Skæve Børn Leger Bedst

 

USO – Ikk’å

 

L:Ron:Harald – Småshhits å Småpiche

 

Jyder Mæ Attityder – Både til Gården og til Gaden. Strøm fra JMA er iøvrigt tilbage med sangen “Helvedes Karl”.

 

4fod – Ryst Dit Røvhul

 

Malk De Koijn – Klap din Hoddok

 

Troo.L.S, Bai-D og Orgi-E – Drik Knep Lav Penge

 

Kongehuset – Chaufførende

 

Kasper Spez – Hvem Jeg Var. Hvis du ikke kender Spez, ligger der en god gratis dokumentar om ham på Youtube.

 

Gramsespektrum – Kontrollørerne

Flattr this!

FREDAGSLINKS – Uge 36

En opsamling af videoer, billeder, læsestof og links jeg er faldet over i ugens løb. God fornøjelse. Og god weekend!

 

GENIALT IPHONE-COVER
Hvis man kan lave et tilsvarende cover med europæiske el-stik, kunne det godt blive et hit for mig – og andre der ofte glemmer en oplader.

 

LÅN OG LEJ DINE EGENDELE PÅ NETTET
Information har en artikel om begrebet collaborative consumption:

…hvis en sofa er noget, man bruger i syv år og så smider på lossepladsen, var det så ikke nemmere, at Ikea ejede sofaen og bare lejede den ud til dig og mig?

Det er de samme tanker, der ligger bag mange webtjenester, som vil have os til at samarbejde og dele. Nogle af mine aktuelle favoritter: Airbnb, JeptiMinBilDinBil og Easybring.

 

LAV DIT EGET MAGASIN
Flipboard er jo egenligt et genialt koncept. Men jeg bruger det ikke længere. Min nyhedskonsumering sker primært i Twitter og Pocket.
Men så gjorde min ven Jacob mig opmærksom på, at man jo kan lave personlige, kuraterede magasiner på Flipboard. Det kunne godt lokke mig tilbage. Du kan se Jacobs magasiner her.

 

SOMMERHIT PÅ BIT
Get Lucky var et af sommerens store hits. Og det er allerede kommet i mange cover-versioner. Det her er pt min favorit. Lavet i Mario Paint. Set på Devour.com.

 

VERDENS MEST LIGEGYLDIGE HJEMMESIDE
Hvis du ikke har inspiration til næste overspringshandling, så er The Useless Web.com stedet. Tryk og bliv sendt til en vilkårlig hjemmeside med garanteret lav indholdsværdi. Da jeg trykkede, havnede jeg på -> Heeeeeeeey.com.

 

TEGN ET COMPUTERSPIL
PixelPress er simpelt. Tegn et computerspil i hånden, så kan det automatisk konverteres til et færdigt spil. Idéen samlede tidligere i år midler via Kickstarter. Nu kan du købe licens. Hvis du har lidt højere ambitioner for dine børn, så tjek Youthdigital.com.

 

HVAD HAR MICROSOFT KØBT
Jeg har ikke så mange kommentarer til Microsofts opkøb af Nokia, andet at det var et spørgsmål om tid, før det ville ske, og at Microsoft sandsynligvis har betalt mindre for Nokia, end for Skype. Denne grafik sætter tingene i perspektiv.

 

SPOTIFY UDFORDRER
Spotify vil nu konkurrere lidt med AirPlay fra Apple. Dejligt med konkurrence. Det bygges ind i hardware fra blandt andet B&O og gør det nemt at streame musik trådløst fra telefoner og tablets til anlæg og eksterne højttalere. Læs om Spotify Connect hos Musically.com.

 

WHAT, LAVER MAN STADIG LOMMEREGNERE?
Jeg har ikke haft fingre i en lommeregner siden 90’erne. Dengang havde jeg en Texas Instruments i tasken. Derfor kom det bag på mig, at der stadig er et marked for avancerede lommeregnere. HP Prime ser interessant ud.

 

UGENS DÅRLIGSTE IDÉ?
Blev vi ikke enige om at droppe musik på hjemmesider i 90’erne? Det memo fik Rightune.com åbenbart ikke. Den nye tjeneste vil tilbyde at lægge målrettet musik på hjemmesider med det argument, at det giver gladere besøgende og mere salg. Jeg tvivler. PS: Der er selvfølgelig musik, når du trykker på linket.

 

God weekend!

Se tidligere link-samlinger her.

Flattr this!

Hvad bruger du IFTTT til?

Gears

IFTTT.com er en genial tjeneste, som jeg gerne vil bruge noget mere. Det giver god mening at automatisere simple, gentagende rutiner på nettet.

Men det kræver også en del fantasi at opsætte gode “opskrifter”, så jeg har brug for inspiration. Ellers ender IFTTT.com som Yahoo Pipes. En god idé – men et hengemt bogmærke i min browser.

DET BRUGER JEG IFTTT TIL
Jeg håber, du vil dele dine erfaringer med IFTTT. Her er de to ting, som jeg pt. får tjenesten til at lave for mig:

Kristoffer Dahy Ernst på Euroman sender næsten hver morgen sin MORGENPOST på gaden. Jeg er ikke daglig læser af Euroman, og jeg har alligevel ikke tid til at tjekke de mange gode links, videoer og artikler hver dag. Derfor har jeg dresseret IFTTT til at hente Kristoffers MORGENPOST og lægge det i Pocket. Så ligger der altid en bunke klar til at læse, når jeg finder iPad’en frem.

IFTTT Recipe: Sender MORGENPOST fra Kristoffer Dahy Ernst (v/ Euroman) direkte til Pocket

Når jeg lytter til musik, lader jeg Last.fm registrere det, og efter flere år kender Last.fm min musiksmag ret god. Derfor rammer tjenesten også tit plet i forhold til at anbefale kommende koncerter i København. Via IFTTT får jeg nu en mail, når min musiksmag matcher aktuelle eller kommende koncerter. Jeg kender godt både BandsInTown og Songkick, der via apps tilbyder nogenlunde samme funktionalitet, men fordi jeg bruger Last.fm rigtig meget, og fordi jeg i forvejen strukturerer meget af mit arbejde via min indbakke, giver denne løsning mere mening for mig. IFTTT Recipe: Get a mail everytime Last.fm finds a recommended concert based on your taste in music #lastfm

 

Når pigerne bag SocialneverSleepsCPH blogger er det tit værd at læse, så jeg sender alt direkte i Pocket.

IFTTT Recipe: Gem alt fra http://socialneversleepscph.tumblr.com/ i Pocket connects feed to pocket

Hvad bruger du IFTTT.com til?

Flattr this!