Lav selv dine digitale julegaver

BrikKavr

Kan du huske, da du gik i folkeskolens mindste klassetrin og kunne slippe af sted med at hamre lidt træ sammen i sløjd, kalde det en varmebrik og forære den til mor og far – og så var årets julegaveindkøb ligesom overstået?

Det fik mig til at tænke:

Hvilke gratis gør-det-selv-julegaver ville Kasper på 11 år have lavet, hvis han havde alle nutidens digitale legesager til rådighed dengang i 80’erne? Efter en kort brainstorm kom jeg frem til:

Lavet af mosgummi hos Fablab i Valby.
Lavet af mosgummi hos Fablab i Valby.

JULEPYNT TIL MORMOR
Jeg ville tage i FabLab i Valby eller andre steder, hvor de har lignende legetøj stående. For eksempel en 3D-printer, folieskærer, laserskærer, broderimaskine eller CNC-fræser. Jeg var der ude i begyndelsen af december og fik med begrænset kreativitet og begrænset kendskab til Inkscape lavet nogle ret acceptable julehjerter af mosgummi for to kroner.

Tænk hvad jeg kunne skabe, hvis man havde sluppet mig løs som tween?

EN FONT TIL SØSTER
Til min lillesøster ville jeg lave en skrifttype. Altså hendes egen håndskrift som font. Det kan man gøre på mange forskellige måder. Og det kan gøres både nemt og gratis. For eksempel hos MyScriptFont.com.

Hvis man vil betale lidt penge for det og ikke selv gider at bakse med arbejdet, kan man købe sin personlige skrifttype her.

EN PERSONLIG URL-FORKORTER TIL FAR 
Hvad giver man til manden, der har alt? Sin egen personlige URL-forkorter selvfølgelig. Man kan for eksempel anvende Yourls. Det er vist også den tjeneste, som JP-journalist Kaare Sørensen anvender.

Der er andre måder at lave URL-forkortere på. Kig fx hos The Next Web.

ASCIIASCII-ART TIL MOR
Til sin mor ville Kasper på 11 år lave en stribe billeder via ASCII-art. For eksempel en selfie.

Nettet flyder over med ASCII-generatorer. Hvis du ikke selv kan finde dem, så lad mig google dem for dig.

3D-FIGURER TIL MIN TANTE
Min faster skulle have en papfigur, som jeg vil forsøge at få til at ligne mig selv. Dem kan man nemlig lave på sin iPad og printe via Foldify.

Hvis man havde lidt penge i sparegrisen kunne man også vælge Foldable.me, der kan sende dine kreationer til dig i lidt bedre kvalitet med posten. Eller Mixee Lab, hvor man kan skabe små 3D-figurer af sig selv.

Bare man dog var barn igen…

Flattr this!

How to spot a digital immigrant

Flattr this!