FREDAGSLINK – Uge 41

Lidt hygge til weekenden. En klump links fra både de morsomme og alvorlige kategorier. Enjoy!

 

Heavy

IKEA-PRODUKT ELLER DØDSMETAL
En sjov quiz. Kan du kende forskel på IKEA-produkter og heavymetal-bands? Måske jeg har handlet for meget i IKEA, for jeg synes, den er ret nem: IKEA or Death.com.

 

GIVER MOBILEN HOVEDPINE?
Jimmy Kimmel har vidundermidlet til folk, der har problemer med deres iPhone.
http://youtu.be/_3Y9ADSHXMw

Continue reading FREDAGSLINK – Uge 41

Flattr this!

Hvad bruger du IFTTT til?

Gears

IFTTT.com er en genial tjeneste, som jeg gerne vil bruge noget mere. Det giver god mening at automatisere simple, gentagende rutiner på nettet.

Men det kræver også en del fantasi at opsætte gode “opskrifter”, så jeg har brug for inspiration. Ellers ender IFTTT.com som Yahoo Pipes. En god idé – men et hengemt bogmærke i min browser.

DET BRUGER JEG IFTTT TIL
Jeg håber, du vil dele dine erfaringer med IFTTT. Her er de to ting, som jeg pt. får tjenesten til at lave for mig:

Kristoffer Dahy Ernst på Euroman sender næsten hver morgen sin MORGENPOST på gaden. Jeg er ikke daglig læser af Euroman, og jeg har alligevel ikke tid til at tjekke de mange gode links, videoer og artikler hver dag. Derfor har jeg dresseret IFTTT til at hente Kristoffers MORGENPOST og lægge det i Pocket. Så ligger der altid en bunke klar til at læse, når jeg finder iPad’en frem.

IFTTT Recipe: Sender MORGENPOST fra Kristoffer Dahy Ernst (v/ Euroman) direkte til Pocket

Når jeg lytter til musik, lader jeg Last.fm registrere det, og efter flere år kender Last.fm min musiksmag ret god. Derfor rammer tjenesten også tit plet i forhold til at anbefale kommende koncerter i København. Via IFTTT får jeg nu en mail, når min musiksmag matcher aktuelle eller kommende koncerter. Jeg kender godt både BandsInTown og Songkick, der via apps tilbyder nogenlunde samme funktionalitet, men fordi jeg bruger Last.fm rigtig meget, og fordi jeg i forvejen strukturerer meget af mit arbejde via min indbakke, giver denne løsning mere mening for mig. IFTTT Recipe: Get a mail everytime Last.fm finds a recommended concert based on your taste in music #lastfm

 

Når pigerne bag SocialneverSleepsCPH blogger er det tit værd at læse, så jeg sender alt direkte i Pocket.

IFTTT Recipe: Gem alt fra http://socialneversleepscph.tumblr.com/ i Pocket connects feed to pocket

Hvad bruger du IFTTT.com til?

Flattr this!

FREDAGSLINKS – Uge 35

En ugentlig opsamling af videoer, billeder, læsestof og links, du sikkert kunne leve uden, men som gør fredagen lidt mere interessant. Tidligere udgaver ligger her.

God fornøjelse. Og god weekend!

 

TJEK EMAIL I ØDEMARKEN
Det her kunne godt blive interessant. En mailklient der lover at kunne hente mails, selv når der ikke er nogen kontakt til 3G eller 4G. Hemmeligheden skulle være en kombination af SMS-gateways og en web-applikation. Offmail er ikke færdig endnu.

 

JA TAK
En billig, avanceret mini-kopter kontrolleret med smartphones. What’s not to like?

 

DET ER IKKE FACEBOOK DEN ER GAL MED
Sociale medier får tit skylden for, at vi som art er blevet overfladisk og iscenesættende. Men det er der ikke noget nyt i. Jeg synes Heidi Vesterberg har nogle interessante pointer:

Vi har altid været sådan. Familier har altid forsøgt at se lykkelige ud ved ankomsten til årets familiefest. Selv om de lige har skændtes og været ved at slå hinanden ihjel. Vi har altid haft flere blomster, og nydelige arrangementer  i forhaven end i baghaven. Vi har altid forsøgt at fremstille os selv lidt bedre, smukkere, klogere og sjovere end vi i virkeligheden er. Så længe vi selv står for iscenesættelsen, er det vel ok?

 

NØRD-GYMNASTIK
Amazon har denne interessante bog på hylderne: Fitness for Geeks. Og nej, det er ikke gymnastik-øvelser til musefingeren. Det en samling opskrifter og tips til, hvordan man kan trække viden fra software-industrien ind i sin motion og kost.

 

SLET MIG FOR HELVEDE
Får du akut lyst til at forlade Facebook, LinkedIn eller andre webtjenester, så kommer Justdelete.me til undsætning. Her er samlet genveje til at opsige konti på de forskellige tjenester og vurderinger af, hvor svært det er at slippe fri af de respektive tjenester.

 

LAV EN OMVENDT TO-DO-LISTE


Kloge ord om produktivitet. Det handler ikke om at arbejde hurtigere. Det handler om at skære uvæsentlige opgaver væk. Det får du hjælp til her. Lav for eksempel en negativ to-do-liste og vær paranoid!

 

WEBDESIGN I OVERHALINGSBANEN
Ret fascinerende timelapse-video. 10 timers arbejde med en PSD-fil til et færdigt site er komprimeret ned til 20 minutter. Lavet af webbureauet Wpkonsulent.dk

 

FORSTÅR DU HVAD DINE BØRN SPILLER?
Mange af de forældre, der lige nu er ved at opdrage teenagere, spillede selv Tetris og Super Mario i deres ungdom, og de har ikke nødvendigvis begreb om de spil, som poderne nu spiller.
Derfor synes jeg, det er ret interessant, at biblioteket i Valby tilbyder undervisning om spil til forældre. For eksempel Call of Duty og Battlefield. Det har jeg ikke set andre steder. Bibilioteket tilbyder lignende undervisning om Minecraft, League of Legends og World of Warcraft.

 

TO TELE-MILLIONÆRER TALER UD
John G fra Meremobil.dk har  scoret  endnu et godt interview. Denne gang med Frank Rasmussen og Mads Peter Veiby. En interessant og ærlig snak om at være tæt på at opgive drømmen – for derefter at sælge sit firma for mange millioner. Andre gode podcasts her.

 

CYKELCOMPUTER ELLER SMARTPHONE?
Ved første øjekast blev jeg lidt forelsket i Garmins nye cykelcomputere, Touring Edge. En lille fin GPS til styret. Men  når jeg lige tænker over det, så vil jeg nok blive gladere ved at købe et HandleBand til styret. Smart Kickstarter-projekt til iPhone.

 

Den moderne Maslow-pyramide.
God weekend!

 

 

Flattr this!