Jeg savner så meget musik på streamingtjenesterne

Tears

Det kan godt være, at der er 20 millioner sange på Spotify.

Men det er bare ikke nok.

Der er for mange huller i osten. For mange interessante bands, albums og sange, vi ikke kan streame. Derfor har jeg besluttet at lave et lille, åbent kartotek over de albums, jeg savner. Du kan se den HER – og selv bidrage HER.

HVORFOR?
Som kassettebåndet, vinylpladen og cd’en før har været det i andre perioder, er streaming lige nu musikkens foretrukne fartøj.

Det kan man vælge at juble over eller begræde. For eksempel mener Thom Yorke fra Radiohead, at tjenester som Spotify er en død mands prut.

Jeg er ikke ude i et reklame-ærinde for hverken Spotify, WiMP, TDC Play, Deezer, Rdio eller hvad tjenesterne kalder sig. Det kan jo også sagtens være, at vi lytter til musik via af helt andre kanaler og via andre forretningsmodeller om 10-20 år, men overgangen fra de fysiske medier til en langt mere digital distribution kan jo resultere i, at vi får deciderede huller i kulturarven – hvis man spænder buen sårn lidt hårdt.

På den kortere bane betyder de manglende sange jo, at der er en masse dejlig musik, som nye generationer ikke bliver præsenteret for. Det betyder også, at kunstnere går glip af nogle potentielle indtægter – hvor store eller små de så end må være.

LET’S GO!
Men jeg er ikke naiv.

Der kan være mange andre årsager end simpel forglemmelse til den manglende musik i streamingtjenesterne.

Hvis et band oprindeligt selv udgav sine plader, så glipper det ofte, at få de første skiver med online. Der er også et økonomisk aspekt. For eksempel har den danske hiphop-gruppe Sphaeren valgt at lægge deres samlede bagkatalog til gratis download, fordi der er for mange omkostninger forbundet med at gøre det tilgængeligt i streamingtjenester. Kunstnere kan være døde. Udgivere gået konkurs, og så er der måske ikke lige styr på, hvem der har rettighederne længere.

Og så er der selvfølgelig Radiohead, AC/DC og andre, der stadig har nogle idealistiske kvababbelser over fænomenet streaming. Og kunstnere der helt fair og bevidst forsøger at skabe sig en forretning – uden hjælp fra streamingtjenester.

Men hvor om alting er. Lad os prøve at sætte navn på de albums, vi savner. Jeg er begyndt HER. Du er velkommen til at bidrage selv under artiklen eller her.

Flattr this!

Det lytter jeg til når jeg savner Kjeld Tolstrup

Kjeld Tolstrup
Creative Commons License

Jeg savner Kjeld Tolstrup.

Det er flere år, siden har døde, og jeg kendte ham ikke personligt. Men jeg bliver jævnligt mindet om ham, når jeg trawler mine gamle spillelister igennem. Kjeld Tolstrup var en del af de såkaldte “Wimp Wizards”. Kendisser der skulle være med til at suge kunder til nystartede WiMP ved at lave spillelister med deres personlige musiksmag.

Johan Olsen, Jokeren og Szhirley gjorde i sammenligning med Tolstrup et kedeligt stykke pligtarbejde. Tolstrups lister var dj-kunst.

Når jeg tænder for Tolstrups WiMP-spillelister som “Yacht Rock Summer 2” eller “By Public Demand” (her i Rdio og Spotify-udgaver), kommer jeg dog ikke umiddelbart til at tænke på, at de er sammensat af en af vores mest anerkendte djs og en godfather for mange  af nutidens danske crossfader-ryttere. Jeg kommer til at tænke på, at listerne er sammensat af en person, der ELSKEDE musik.

Og det er ham, jeg savner.

Ham der var trendsættende inden for elektronisk musik, men som også kunne troppe op i studiet hos De Sorte Spejdere med en ukendt fransk MySpace- sangerinde og en  sydafrikansk globetrotter – og gøre dem begge til danske radio-kæledækker.

Ham der kunne få dansegulvet på en fancy københavnsk natklub til koge med R&B-musik.

Jokeren, Kjeld Tolstrup, Szhirley og Johan Olsen.
Jokeren, Kjeld Tolstrup, Szhirley og Johan Olsen – The WiMP Wizards.

Men som heller ikke var for fin til at spille cheesy 80’er pop eller de nyeste indie-hits, hvis han mente, at de passede ind i sammenhængen. Og det gjorde de på magisk næsten altid, når det var Tolstrup, der sad ved knapperne.

En unik musikformidler.

Her går jeg hen når jeg savner Tolstrup
Få dage efter Tolstrups død havde hans Ungabunga-sidekick Le Gammeltoft og en imponerende stribe af venner og kolleger heldigvis overskud til at lave fem timers tårevædet og medrivende radio, hvor de fremmødte fortalte en historie om Tolstrup og valgte et stykke musik, de forbandt med ham. Det var for eksempel her, jeg forelskede mig i The Shadowslands med Ryan Adams.

Den udsendelse står i min bog som det flotteste minde for den gode mand. Og er en udsendelse, jeg jævnligt finder frem.

Jeg kan ikke få DRs egen afspiller til at virke. Men du kan afspille eller downloade hele udsendelsen hos Buffer.dk. Hos Jmunch.com kan du se tracklisten – og læse hvilke af Tolstrups venner der valgte sangene. Det er smukt, sjovt og lytteværdigt.

Og hvis du ikke får en lille klump i halsen, når Le Gammeltoft til sidst bryder ud i gråd over hendes faldne ven, så er du et koldt, koldt menneske.

Jeg er ikke alene
Hvis de fem timers radio ikke er nok til at dulme dit Tolstrup-savn, så har Djuna Barnes og min ven Finn Snor lavet nogle anbefalelsesværdige tributes til Tolstrup. Lyt her eller download på Soundcloud.

Flattr this!